Min tilgang er kropslig, relationel og traumeinformeret psykoterapi. Arbejdet tager udgangspunkt i kroppen – i nervesystemet, i kroppens væv og i de sansninger, der opstår spontant i kontakten mellem os. 

Jeg inviterer til at sætte tempoet ned. Til at sanse og mærke det, der allerede er til stede, frem for at presse forandring frem. Kroppen ved ofte mere, end vi kan tænke os til, og i terapien gives der plads til, at denne viden kan komme frem i sit eget tempo. 

I arbejdet møder vi forskellige tilstande i nervesystemet og i kroppen – både hyperaktivering og hypoaktivering. Det kan være uro, angst, rastløshed, sammenbrud, tomhed eller følelsen af at være langt væk fra sig selv. Også skamtilstande, afsky og væmmelse kan være en del af det indre landskab. Alt dette mødes uden vurdering eller dom, som naturlige og beskyttende reaktioner, der engang har haft en vigtig funktion. 

Jeg arbejder med de dybe lag af vores personlige historie – herunder generations-, tilknytnings- og traumehistorie som ofte viser sig kropsligt i nuet. En central del af arbejdet er at træne evnen til at være i kontakt uden at miste sig selv: at kunne mærke følelser, impulser og kropslige reaktioner uden at blive opslugt af dem. Vi undersøger sammen, hvordan disse lag kan mødes, bevæge sig, smelte eller opløse sig. 

Sammen øver vi os i at skelne mellem tilstande, der hører fortiden til, og det, der faktisk foregår her og nu. Og i at finde måder at være i relation på, hvor du kan blive i dig selv, samtidig med at der er kontakt med den anden. 

Arbejdet er langsomt, fordybende og relationelt. Det handler ikke om at fikse, men om gradvist at udvide kapaciteten til at være med det, der er – så noget nyt kan få lov at opstå.