Følg mig og læs mine seneste indlæg her.

Seneste indlæg

Tilmeld dig nyhedsbrevet

Spædbarnsterapi

Tidlig traume terapi

Nænsom terapiform til både spædbørn, større børn og voksne.

Har dit barn det svært og viser tegn på mistrivsel, kan det være svært at finde ud af, hvad man skal stille op. Det er slidsomt og lidelsesfuldt for både barn og forældre.

 

Der er mulighed for, at barnet reagerer på omstændigheder og hændelser, der er sket tidligt i barnets liv, – en kobling der sjældent bliver overset, glemt eller nedtonet.

 

Læs med og få indblik i hvad barnet kan reagere på, hvordan det kan komme til udtryk, og hvordan både barn og i som forældre kan få hjælp.

Du/I er altid velkomne til at tage kontakt for at få min vurdering, om spædbarnsterapi kan være den rette vej.

 

Effekten af spædbarnsterapi

Barnets symptomer og fastlåste mønstre vil kunne slippe.

Det kan vise sig ved en større indre og ydre ro, en bedre følelsesmæssig regulering, større tillid og tilknytning til omverden, forbedret trivsel, bedre søvn og fordøjelse.

Kropslige symptomer vil ofte også lette. 

 

Spædbarnsterapien giver automatisk forældrene og nære voksne en brugbar metode, der kan bruges fremadrettet, når I skal tale med jeres barn om svære eller rare ting, der sker i barnets liv. 

Ofte sker der en positiv forandring i hele familiens samspil, da barnets livshistorie jo også er en del af forældrenes historie. Derved kan forældrene opleve egen heling i processen også.

 

 

 

 

Spædbarnsterapi går ud på

at behandle tidligt opståede traumer med særligt fokus på hændelser og omstændigheder i fosterperioden, fødslen samt de tre første leveår. Det kan derfor også kaldes tidlig traumeterapi. 

 

I spædbarnsterapien sætter terapeuten ord på det, der har været svært i barnets livshistorie ud fra barnets perspektiv (hvordan terapeuten tænker barnet har følt det). Ordene siges på en autentisk, ærlig, respektfuld og omsorgsfuld måde. Der sættes samtidig ord på de ressourcer barnet og omgivelserne rummer. Forældrene gøres aldrig forkerte.

Tre væsentlige sætninger i spædbarnsterapi er:
“Alt usagt binder energi.” 
“Lad aldrig barnets smerte blive glemt.”
“Lad aldrig barnet være alene med dets smerte.”

 

At sætte ord på og blive set, giver barnet mulighed for at traumet bliver en identificeret del af dets liv. Barnet vil ikke længere være alene i sin smerte, men får i stedet mulighed for at gennemleve hændelsen og bearbejde sorgen. Der vil ikke længere bindes uforklarlig energi, da italesættelsen skaber en sammenhængende fortælling om barnet og dets livshistorie. 

Når det der har forhindret en sund udvikling integreres, kan barnets egen drivkraft overtage helingen. 

 

Samtidig er det de autentiske mødeøjeblikke, der opstår under spædbarnsterapien, der er med til at regulere ikke bare barnets nervesystem, men også forældrenes.

 

Spædbarnsterapi er en nænsom terapiform som ikke stiller krav til barnet. Børnene er glade for denne form for terapi. De føler sig set, hørt og mødt. 

 

Alt sker i et tæt og omsorgsfuldt samarbejde med forældre, plejeforældre eller primære omsorgspersoner. 

 

Spædbarnsterapi kan også anvendes som en beskyttende eller forebyggende intervention fx i forbindelse med hospitalsindlæggelser, anbringelser og adoptioner.

 

 

 

Kroppen husker

Ind imellem kan vi utilsigtet komme til at overse, hvad der er for belastende for et lille barn, og måske tænker vi det slet ikke for værende traumatisk. 

 

Selvom barnet ikke bevidst husker den traumatiske oplevelse, sætter den spor i barnets personlighedsudvikling, skaber symptomer og/eller ændret adfærd. 

Det traumatiserede barn er fanget i sine symptomer og uforløste følelser, et indre kaos, og har ikke andet sprog for sin oplevelse end de symptomer og den adfærd, det viser. 

 

For at finde ro, kan barnet søge tilbage til et tidligere udviklingstrin, hvor barnet sidst oplevede ro. Det medfører en risiko for en livslang fejludvikling, hvis barnet ikke får hjælp.

Tidlige belastninger og traumer, der ikke identificeres og afhjælpes, risikerer også at give mange uforklarlige symptomer og problemer i voksenlivet. 

 

En udbredt tanke.

Det er desværre en udbredt tanke, “at fostre, spædbørn og små børn ikke tager skade af skræmmende begivenheder”, eller, “der sker ikke noget for de er for små til at huske, hvad der skete”.

Men det bliver indlysende, at det kan have store konsekvenser for et foster eller et lille barn, når vi forstår, at det ufødte, nyfødte samt små børn er de mest  udsatte og sårbare pga. deres umodne nerve, – muskel og perceptionssystem. Kroppen glemmer ikke, – hver en celle husker.

 

 

Antag aldrig at et barn ikke forstår og ikke har behov for forklaring på de ting, der sker omkring eller med barnet. I den bedste intention ønsker man måske at skåne barnet ved at undgå at tale om det skete. Men man skal huske på, at et traumatiseret barn er hovedpersonen selv og har derfor mærket alt.

 

Traumer i hverdagslivet

Vi mennesker traumatiseres ikke udelukkende når vi er ude for krigshandlinger, naturkatastrofer eller andre voldsomme oplevelser. Hverdagslivet byder på et væld af hændelser, der potentielt kan være traumatiserende.

Ethvert barn påvirkes forskelligt, og derfor gælder det ikke for alle børn, at de risikerer traumer ved nedenstående eksempler.

 

Eksempler på fysiske og psykiske belastninger som kan risikere at sætte sig som traumer:

  • Adskillelse fra mor efter fødslen eller i en længere periode i spædbarnealderen.
  • Stressprægede eller voldelige relationer mellem forældrene under graviditeten eller efter fødslen.
  • Forældres brud/skilsmisse under graviditet eller senere. 
  • Dødsfald i familien.
  • Hemmeligheder i familien.
  • Moderens stress, sorg, angst eller depression under graviditeten eller i spædbarnealderen, samt forældres efterfødselsreaktioner.
  • Tab og savn af følelsesmæssig kontakt.
  • Hospitalsindlæggelse eller operationer af spædbarnet.
  • En hvilken som helst smertefuld ulykke, skade eller sygdom.
  • Barnet er uønsket i dele af graviditeten.
  • Biokemiske stressfaktorer under graviditeten fra nikotin, alkohol, pesticider etc.
  • Tabet af en tvilling under graviditeten hvad enten det sker tidligt i graviditeten eller under fødslen.
  • For tidlig fødsel. 
  • Oplevelser fra neonatal afdelingen for for tidligt fødte, herunder hvad det medfører sig af medicinske interventioner.
  • Usædvanlig lang eller hurtig fødsel.
  • Sidde fast under fødslen.
  • Navlesnor stramt omkring halsen.
  • Nærdødsoplevelse eller iltmangel.
  • Medicinske indgreb så som kejsersnit, fødselstang eller sugekop.
  • Bedøvelse der afbryder kontakten mellem mor og barn.
  • Smertefulde medicinske indgreb
  • Videregivelse til adoption/anbringelse.
  • Forældres eller forfædres uforløste traumehistorier, så som tidligt misbrug, tab af forældre, traumatiske fødsler eller videregivelse til adoption.
  • Fysiske og psykiske overgreb 
  • Krigs- og flugtoplevelser. 
  • Alkohol og stofmisbrug mens barnet vokser op. 
  • En almindelig flytning eller anbragte børn, der flyttes rundt. 

 

Ubehandlede traumer forstyrrer udviklingen.

En traumatisk oplevelse ligger i barnet, og der vil den altid være. I behandlet form vil man senere i livet kunne genfortælle historien, mens den traumatiske oplevelse i ubehandlet form, kan forstyrre barnets udvikling. Senere i livet vil traumet kunne dukke op i en form, der vil være svær at identificere og føre tilbage til det tidlige traume.

 

 

 

 

Dansk Institut for Spædbarnsterapi

Spædbarnsterapien er udviklet af psykoterapeut MPF Inger Poulsen og cand psyk. Inger Thormann. Begge er stiftere af Dansk Institut for Spædbarnsterapi. Læs mere her: spædbarnsterapi.dk

 

De er inspireret af børnelæge og psykoanalytiker Francoise Dolto (1908-1988), som grundlagde børnepsykoanalysen i Frankrig. Et af Francoise Doltos budskaber er: ”Lad aldrig barnets smerte blive glemt.” 

Børnepsykiater, psykoanalytiker og læge Caroline Eliacheff var elev af Francoise Dolto. Hendes væsentlige læresætning er “Alt usagt binder energi”. De er begge overbeviste om, at barnet fødes med sproget i sig, og at barnet ikke alene forstår ordene og budskabet, men at disse også har en terapeutisk og helbredende virkning.

Spædbarnsterapi til spædbørn og større børn

Jo yngre barnet er, jo større er sandsynligheden for, at det overvældes af almindelige hændelser, som ikke ville have påvirket større børn og voksne.

 

Hos spædbørn og større børn kommer lidelse, ulykkelighed og psykisk smerte til udtryk i form af kropslige symptomer, organiske forstyrrelser og i deres adfærd. Det kan vise sig som følgende:

 

Spædbarn:

  • Besvær med luftvejene, vejrtrækningsproblemer.
  • Diarré/fordøjelsesproblemer.
  • Opkastninger.
  • Infektioner og sygdomme.
  • Eksem/udslæt.
  • Kolik.
  • Indre og ydre uro.
  • Vil ikke tage føde til sig.
  • Fjern i kontakten.
  • Sensitivitet.
  • Svært ved at sove/urolig søvn. 
  • Spændinger og fastlåsninger i kroppen.
  • Forsinket eller manglende aldersvarende adfærd og kompetencer.

 

Det større barn:

  • Barnet er i en tilstand af indre uro og spænding.
  • Psykosomatiske symptomer fx ondt i maven, hovedpine, migræne.
  • Koncentrationsbesvær.
  • Sårbarhed.
  • Forkerthedsfølelse.
  • Angst og panik.
  • Modløshed/Irritabilitet/frustreret.
  • Følelsesmæssig ustabilitet.
  • Manglende sociale kompetencer.
  • Kommer ofte i konflikter. 
  • Vil ikke modtage trøst.
  • Svært ved at sove, urolig søvn, mange opvågninger.
  • Spisevanskeligheder.
  • Udadreagerende eller aggressiv adfærd.
  • Indesluttet og indelukket adfærd.
  • ADHD lignende adfærd. 
  • Autistisk lignende adfærd.
  • Forsinket eller manglende aldersvarende adfærd og kompetencer.
  • Særlig sensitiv/signalstærk.

 

Forløbet

Forud for terapien:
  • Interview med forældrene/plejeforældre/primære omsorgspersoner. (1 ½ – 2 timer) 

Ud fra interviewet vurderes hvilke hændelser, der vil være betydningsfulde at få sat ord på.

  • Jeg udarbejder terapierne. (1 ½ times forberedelse til hver terapi session) 

Jeg nedskriver terapien, hvor der med omhu vælges de rigtige ord og den følelsesmæssige indlevelse.

  • Forældre/plejeforældre/primære omsorgspersoner får læst terapierne op. (1 ½ time)

Sammen retter vi til, så alle føler, at det er så autentisk som muligt. 

 

Selve terapierne:
  • Barnet kommer sammen med forældre/plejeforældre/primære omsorgspersoner og hører spædbarnsterapien.

Selve terapien til et spædbarn varer ikke længere end 5-6 minutter. (Der afsættes ½ time til sessionen.)

Til et større barn afsættes der en time. Spædbarnsterapien kan vare et par minutter længere, og der følges op med leg med modellervoks eller der tegnes.

 

  • Spædbarnsterapien gives med hjem, så den kan læses op af forældrene/plejeforældre/primære omsorgspersoner til barnet. 

 

Antal af sessioner afhænger af historiens art, traumets alvorlighed og barnets alder. Almindeligvis vil 3-8 sessioner af spædbarnsterapi være tilstrækkeligt.

 

Selvom man kan tænke at et lille spædbarn/barn ikke forstår ordene, vil barnet forstå budskabet, og gennem synkroniseringen af nervesystemerne og de mødeøjeblikke der opstår mellem spædbarnsterapeut og barn, kan barnet blive hjulpet tilbage i en sund udvikling igen. 

Tidlig traumeterapi (spædbarnsterapi) til voksne

Voksne, der har været i tidlig traumeterapi med spædbarnsterapens metode,  fortæller, at de oplever, at livet er blevet lettere. De fornemmer en dybere indre ro, føler sig mere koncentrerede og mindre anspændte. Ting der tidligere har været besværlige, synes ikke længere at volde besvær. 

 

Det viser sig ofte, at voksnes problemstillinger hænger sammen med at have været udsat for tidlige belastninger/traumer i de første leveår. 

 

Når det viser sig, at dine problemstillinger kan have rod i de tidlige leveår, kan spædbarnsterapi/tidlig traumeterapi være forløsende.

 

Måske du oplever:

  • en indre uro eller ydre uro
  • forladthedsfølelse
  • forkerthedsfølelse
  • ulyst til livet
  • manglende koncentration
  • manglende selvværd
  • angst og depression

 

Forløbet

Ofte forløber det sig over 3 sessioner. 

 

Forsamtale (1 ½ time.)

Jeg inviterer dig ind til en samtale, hvor vi sammen går tilbage og taler om konkrete hændelser du har været igennem i dit liv med særligt fokus på de tre første leveår. Jeg vil bl.a. spørge ind til, hvad du ved om eller har fået fortalt om din mors graviditet, fødslen, adskillelse fra dine forældre. Hvilken familie er du blevet født ind i, var der nogen du var særligt knyttede til. 

Vi taler om der har være sygdom og/eller hospitalsindlæggelser med dig selv eller nogen i familien. Dødsfald, kriser, omsorgssvigt, familiehemmeligheder i familien. Om du er vokset op i et utrygt eller følelseskoldt miljø. Er du blevet adopteret eller har du været anbragt.

 

Forberedelse af terapien (1 ½ time)

Ud fra vores samtale, vurderes hvilke hændelser, der vil være betydningsfulde at få sat ord på. Jeg forbereder og nedskriver terapien/din historie, hvor der med omhu vælges de rigtige ord og den følelsesmæssige indlevelse.

 

Selve terapien (1 time)

Jeg beder dig lytte, mens jeg fortæller konkret, hvad der har været sket, og hvordan jeg tænker det har været for dig, mens du var helt lille. 

 

Opfølgende samtale (1 time)

Hvordan har det været og hvordan har du det efter terapien.

 

Hvis det er muligt for dig, er det godt at tale med forældre eller andre der kendte dig, da du var lille, for at høre hvad de husker fra den tid. Hvis du ønsker at din/dine forældre skal være en del af forløbet og med i terapien, så læs nedenfor, hvordan dette gøres. 

 

Forløb med forældre og deres voksne børn 

Både voksne børn og forældre fortæller, at det har været en befrielse at få sat ord på det, som er svært, og som bliver ved med at fylde. Man bliver set, hørt og mødt. 

Der laves først samtaler med forældrene, og ud fra det udarbejdes terapierne. Herefter kommer forældrene sammen med deres nu voksne barn, og der sættes ord på det konkrete. 

 

Derefter taler vi om det, og efterfølgende sætter fokus på, hvordan fremtiden skal se ud sammen.