Når vi arbejder i tæt kontakt med andre, bliver vores egen krop altid en del af arbejdet. Reaktioner opstår – spænding, uro, træthed, irritation, tilbagetrækning eller et ønske om at holde mere, end der er muligt. Det er ikke fejl, men tilstande, der rummer information.

I supervisionen arbejder vi med kroppen og nervesystemet som en faglig ressource. Vi retter opmærksomheden mod det, der sker i dig i mødet med den anden: de instinktive reaktioner, den rå livskraft, grænserne, impulserne – og de steder, hvor noget lukker, stivner eller bliver væk.

Supervisionen rummer kropslig opmærksomhed og enkle øvelser, der støtter evnen til at sanse, regulere og orientere sig i nuet. Vi arbejder med åndedræt, tempo, mikrobevægelser og bindevævets signaler – og med at skabe pålidelige gentagelser, som nervesystemet kan læne sig ind i.

Gradvist kan dette give:

• mere adgang til ro og livskraft
• tydeligere fornemmelse af grænser
• større frihed i mødet med den anden
• mindre risiko for at blive overtaget eller drænet

Arbejdet er langsomt, relationelt og praksisnært. Det handler ikke om at yde mere, men om at kunne blive i sig selv – også når noget bliver svært.

En ramme for fordybelse

Supervisionen er en ramme for indre træning og fordybelse. Konkrete situationer og sager fra praksis kan inviteres ind, samtidig med at vægten ligger på at opbygge kropslig kapacitet, regulering og evnen til at være i kontakt uden at miste sig selv. Dette skaber grundlag for en mere bæredygtig måde at stå i arbejdet med andre på.

Hvis denne måde at arbejde på giver genklang, er du velkommen til at tage kontakt for en indledende samtale.