Når sensitiv eller signalstærk adfærd bunder i tidlige traumer

En del af personligheden

For nogle børn kan det at være særlig sensitiv eller signalstærk være en del af deres personlighed, – en helt naturlig måde at være i verden på, som skal anerkendes, mødes og forstås, så barnet kan blive set som det unikke menneske det er. Det kan stille særlige krav til forældre og fagfolk omkring barnet, så barnet kan udvikle sig og blomstre på sin helt egen måde.

Reaktioner på tidlige traumer

For andre børn kan den sensitive og signalstærke adfærd skyldes noget helt andet; nemlig reaktioner på tidlige traumer. Men ikke sjældent bliver denne kobling overset, glemt eller nedtonet.

Omstændigheder og hændelser i fosterliv, under fødslen og i de tidlige leveår, har stor betydning for et barns udvikling, trivsel og fremtid.

Når disse hændelser og omstændigheder er belastende og traumatiserende for et barn, kan det sætte spor i barnet og forhindre en sund udvikling.

En udbredt tanke

Det er desværre en udbredt tanke, “at fostre, spædbørn og små børn ikke tager skade af skræmmende begivenheder”, eller, “der sker ikke noget for de er for små til at huske, hvad der skete”.

Men det bliver indlysende, at det kan have store konsekvenser for et lille barn, når vi forstår, at det ufødte, nyfødte samt små børn er de mest  udsatte og sårbare pga. deres umodne nerve, – muskel og perceptionssystem. Kroppen glemmer ikke, – hver en celle husker.

Barnet har ikke andet sprog, end at vise det “indre kaos” gennem sin adfærd og sine symptomer.

Det kan derfor være vigtigt at få indblik i: 

Hvad kan være belastende eller traumatiserende for et foster eller et lille barn?

Hvilken adfærd og symptomer kan det medføre hos barnet?

Hvordan hjælpes barnet ud af den fastlåste tilstand og ind i en dynamisk udvikling igen?

Traumer i hverdagslivet

Vi mennesker traumatiseres ikke udelukkende når vi er ude for krigshandlinger eller store naturkatastrofer. Hverdagslivet byder på et væld af hændelser, der potentielt kan være traumatiserende.

Ethvert barn påvirkes forskelligt, og derfor gælder det ikke for alle børn, at de risikerer traumer ved nedenstående eksempler.

Eksempler på fysiske og psykiske belastninger som kan risikere at sætte sig som traumer:

• Adskillelse fra mor efter fødslen eller i en længere periode i spædbarnealderen.
• Forældres brud/skilsmisse under graviditet eller senere.
• Dødsfald i familien.
• Hemmeligheder i familien.
• En almindelig flytning.

• Stressprægede eller voldelige relationer ml. forældre under graviditet/ efter fødslen.
• Mors stress, sorg, angst eller depression under graviditeten eller i spædbarnealderen.
• Forældres efterfødselsreaktioner.
• Tab og savn af følelsesmæssig kontakt.
• Barnet er uønsket i dele af graviditeten.
• Biokemiske stressfaktorer under graviditeten fra nikotin, alkohol, pesticider osv.

• Hospitalsindlæggelse eller operationer af spædbarnet.
• Smertefulde medicinske indgreb
• En hvilken som helst smertefuld ulykke, skade eller sygdom.

• Tabet af en tvilling under graviditeten både tidligt i graviditeten eller under fødslen.
• For tidlig fødsel.
• Voldsom fødsel.
• Oplevelser fra neonatal afdelingen for for tidligt fødte.
• Usædvanlig lang eller hurtig fødsel.
• Sidde fast under fødslen.
• Navlesnor stramt omkring halsen.
• Nærdødsoplevelse eller iltmangel.
• Medicinske indgreb så som kejsersnit, fødselstang eller sugekop.
• Bedøvelse der afbryder kontakten mellem mor og barn.

• Videregivelse til adoption/anbringelse.
• Anbragte børn, der flyttes rundt.

• Forældres eller forfædres uforløste traumehistorier.
• Fysiske og psykiske overgreb
• Alkohol og stofmisbrug mens barnet vokser op.
• En almindelig flytning.
• Krigs- og flugtoplevelser.

Traumet viser sig gennem symptomer og adfærd

Spædbørn og børn viser deres traumer og “smerte” gennem kropslige symptomer og adfærd. Nogen gange kan vi være tilbøjelig til at tage hånd om symptomerne og have fokus på adfærden uden aldrig at komme ned til kilden eller årsagen til “problemet”.

Vi risikerer, at barnet bliver ladt alene i sin smerte og gang på gang bliver misforstået i det, barnet forsøger at vise os. Traumet bliver ikke identificeret.

Eksempler på symptomer og adfærd

Spædbarn:

• Urolig søvn/svært ved at sove.
• Besvær med luftvejene, vejrtrækningsproblemer.
• Diarré/fordøjelsesproblemer.
• Opkastninger.
• Infektioner og sygdomme.
• Eksem/udslæt.
• Kolik.
• Indre og ydre uro.
• Vil ikke tage føde til sig.
• Fjern i kontakten.
• Sensitivitet/signalstærk.
• Spændinger og fastlåsninger i kroppen.
• Forsinket eller manglende aldersvarende adfærd og kompetencer.

Det større barn:

• Barnet er i en tilstand af indre uro og spænding.
• Psykosomatiske symptomer fx ondt i maven, hovedpine, migræne.
• Koncentrationsbesvær.
• Sårbarhed.
• Angst og panik.
• Modløshed/Irritabilitet/frustreret.
• Følelsesmæssig ustabilitet.
• Manglende sociale kompetencer.
• Kommer ofte i konflikter.
• Vil ikke modtage trøst.
• Svært ved at sove, urolig søvn, mange opvågninger.
• Spisevanskeligheder.
• Udadreagerende eller aggressiv adfærd.
• Indesluttet og indelukket adfærd.
• ADHD lignende adfærd.
• Autistisk lignende adfærd.
• Forsinket eller manglende aldersvarende adfærd og kompetencer.
• Særlig sensitiv/signalstærk.

Hvornår kan der være brug for hjælp?

Har dit barn oplevet eller været igennem nogle af ovenstående hændelser, og har en eller flere af symptomerne kan det have en sammenhæng. Det kan derfor være relevant at kigge på, om barnet har behov for hjælp.

Spædbarnsterapi kan være en hjælp for barnet

Spædbarnsterapi kan anvendes til spædbørn, også nyfødte samt større børn i alle aldre og går ud på at behandle tidligt opståede traumer med særligt fokus på hændelser og omstændigheder i fosterperioden, fødslen samt de tre første leveår. Voksne med tidlige traumer kan også have stor gavn af terapiformen.

Spædbarnsterapi kaldes også tidlig traumeterapi.

I spædbarnsterapien sætter terapeuten ord på det, der har været svært i barnets livshistorie ud fra barnets perspektiv (hvordan terapeuten tænker barnet har følt det). Ordene siges på en autentisk, ærlig, respektfuld og omsorgsfuld måde. Der sættes samtidig ord på de ressourcer barnet og omgivelserne rummer. Forældrene gøres aldrig forkerte.

Tre væsentlige sætninger i spædbarnsterapi er:

Alt usagt binder energi.

Lad aldrig barnets smerte blive glemt.

Lad aldrig barnet være alene med dets smerte.

Traumet kan heles

At sætte ord på og blive set, giver barnet mulighed for at traumet bliver en identificeret del af dets liv. Barnet vil ikke længere være alene i sin smerte, men får i stedet mulighed for at gennemleve hændelsen og bearbejde sorgen. Der vil ikke længere bindes uforklarlig energi, da italesættelsen skaber en sammenhængende fortælling om barnet og dets livshistorie.

Når det der har forhindret en sund udvikling integreres, kan barnets egen drivkraft overtage helingen.

Samtidig er det de autentiske mødeøjeblikke, der opstår under spædbarnsterapien, der er med til at regulere ikke bare barnets nervesystem, men også forældrenes.

Ubehandlede traumer forstyrrer udviklingen

En traumatisk oplevelse ligger i barnet, og der vil den altid være. I behandlet form vil man senere i livet kunne genfortælle historien, mens den traumatiske oplevelse i ubehandlet form, kan forstyrre barnets udvikling. Senere i livet vil traumet kunne dukke op i en form, der vil være svær at identificere og føre tilbage til det tidlige traume.

Nænsom terapiform

Spædbarnsterapi er en nænsom terapiform som ikke stiller krav til barnet. Børnene er glade for denne form for terapi. De føler sig set, hørt og mødt. Selv det helt spæde barn, som endnu ikke har et verbalt sprog, og som man tænker ikke vil “forstå”, kan få helet traumer i spædbarnsterapi.

Mere om spædbarnsterapi

Vil du læse mere om spædbarnsterapi og et spædbarnsterapi forløb, kan du klikke herunder. Du er altid hjertelig velkommen til at kontakte mig.

Kærlige Hilsner