Følg mig og læs mine seneste indlæg her.

Seneste indlæg

Tilmeld dig nyhedsbrevet

    Stine Pedersen

    Privat, professionelt og uddannelse

    Min egen rejse

    Jeg er født i 1980 og opvokset i Nakskov på Lolland. Jeg er mor og kæreste og lever i en sammenbragt familie ude på landet tæt på naturen. I 1999 drog jeg til København med intentionen om at starte på en uddannelse, men min vej blev en helt anden, pludselig havde jeg været i en stor detailvirksomhed i knap 18 år.

    I 2015 vendte jeg hjem til Lolland igen, hvor jeg bor nu.

    Min egen vej ind i terapien skete, paradoksalt nok, efter min far døde i 2005 efter et kort sygdomsforløb med kræft. Min sorgproces forløb ikke hensigtsmæssigt, jeg reagerede stort set ikke, og fortsatte bare mit liv på trods af, at en af de aller vigtigste personer i mit liv, var død. Derfor valgte jeg efter noget tid at opsøge en psykolog.

    Jeg fik mange gode snakke, og værdifulde indsigter med mig, men jeg havde brug for noget andet for at komme endnu et skridt. Jeg kom i kontakt med en hypno-terapeut og dette blev en helt særlig og betydningsfuld oplevelse for mig, hvor jeg i hypno-terapien fik sagt farvel til min far. Den selv samme hypno-terapeut blev uddannet psykoterapeut på Københavns Gestalt Institut. Jeg valgte at komme hos ham, når jeg syntes, der var for mange svære ting i mit liv. For mig blev det er ståsted, et frirum hvor jeg kunne øve mig i at være mig, øve mig i at acceptere hele mig, både de sider jeg kunne lide og dem jeg afskyede.

     

    Jeg valgte på et tidspunkt aktivt at intensivere terapitimerne og gik i en længere periode hver 14 dag, og det blev en vej til at komme endnu mere hjem til mig selv. Samtidig blev frøene sået til min egen vej ind i selv at tage uddannelsen.

     

    For hele tiden at sikre et højt fagligt niveau og en god kontakt til alle klienter, går jeg fortsat i egen-terapi samt modtager løbende supervision.

    Jeg er medlem af Dansk Psykoterapeutforening.

     

    “At sidde overfor et menneske, der lyttede, støttede og udfordrede mig kærligt, levede sig ind i mig og alt, hvad jeg kom med, uden at dømme mig, har været den bedste gave og rejse jeg har givet mig selv og min søn.”