Følg mig og læs mine seneste indlæg her.

Seneste indlæg

Tilmeld dig nyhedsbrevet

    Uddannelse i spædbarnsterapi

    Den 30. september 2019

    Spædbarnsterapi er oprindelig en psykoterapeutisk metode rettet mod traumer i de tidlige leveår. Grundet navnet spædbarnsterapi kan man komme til at tro, at metoden kun kan anvendes som terapi til spædbørn, men metoden er meget mere end det.

    Den er fantastisk til at skabe et troværdigt, kontaktfuldt, ligeværdigt og respektfuldt samspil i mødet med børn i alle aldre samt forældre/voksne. Den understøtter god trivsel, sund udvikling og er med til at skabe mening og sammenhæng, så barnet kan få mere indre ro og begive sig ud i verden.

    Metoden har også vist sig at være betydningsfuld i arbejdet med voksne udviklingshæmmede og demente.

    Som terapiform går spædbarnsterapi ud på at behandle tidligt opståede traumer som består i at terapeuten, i et samarbejde med barnets omsorgspersoner, fortæller barnet sin livshistorie og den/de traumatiske oplevelser. Selv et helt lille spædbarn uden sprog kan modtage terapien og blive behandlet. Terapien kan også anvendes til større børn, voksne og voksne udviklingshæmmede med traumer i det førsproglige.

    I pædagogisk eller sundhedsfaglig praksis i “her og nu” situationer vil eksempelvis en pædagog, sundhedsplejerske, sygeplejerske, jordemoder, familierådgiver, socialrådgiver eller skolelærer kunne have en afgørende betydning for et barns trivsel, uanset alder, ved at have blik for det, barnet viser med sin adfærd eller symptomer, tage direkte kontakt og med de rette ord give barnet sprog for sin oplevelse. Når en voksen ser barnet og italesætter det, der har været/er svært eller tabuiseret, skal barnet ikke længere være alene om sin smerte, og det vil kunne skabe plads til konstruktiv udvikling. Denne tilgang er også yderst anvendelig til voksne udviklingshæmmede. 

    Metoden kan også benyttes forebyggende eksempelvis i adoptions- og anbringelsessager, fra beslutning og gennem hele forløbet, fx fra fødestue til plejeforældre eller et skift fra en institution til en anden.

    Dato

    Start dato den 30 september 2019

    Se uddybende tidsplan længere nede.

    Uddannelsen strækker sig over 10 måneder.

    Sted

    InspirationsCenter Maribo

    Hunseby Kirkevej 13, Hunseby, 4930 Maribo

    tlf: +45 5478 4400

    https://www.inspirationscenter.dk/

    Arrangør

    Psykoterapeut Stine Pedersen, Horslunde

    kontakt@stinepedersen.dk

    Undervisere

    Inger Thormann, Inger Poulsen og deres konsulenter.

    Dansk Institut for Spædbarnsterapi

    Tegner Ib Spang Olsen

    Pris

    33.000 kr. excl. moms inklusiv forplejning (41.250 kr. inkl. moms)

     

    Forplejning: morgenmad, frokost, kaffe og te samt eftermiddagskage.

    Tilmelding

    Tilmeldingsfrist den 6. september 2019

    Senest 14 dage efter tilmelding betales depositum halvdelen af kursusafgiften (20.625 kr. inkl. moms) og resten (20.625 kr. inkl. moms) forfalder til betaling den 27. september 2019

    Reg: 5039 konto nr: 1463192

    Har du brug for anden ratebetaling, så ring og hør om eventuelle muligheder.

    Overnatning

    Der er mulighed for overnatning på InspirationsCenter Maribo. Henvendelse skal ske direkte til InspirationsCenter via mail ic@icmaribo.dk

    Opholdet er for egen regning og betales direkte til stedet. Overnatning koster ml. 350 kr. – 580 kr. inklusiv moms. pr. nat pr. person.

    Andet

    Skriv endelig med spørgsmål til Stine Pedersen, e-mail: kontakt@stinepedersen.dk eller til Inger Poulsen tlf: 3125 0044.

    Uddannelsen giver dig mulighed for at

    • anvende spædbarnsterapiens metode til spædbørn, større børn, voksne eller voksne udviklingshæmmede i dit daglige arbejde.
    • oversætte og forstå adfærd og symptomer.
    • identificere tidlige traumer.
    • få en integreret, konkret skabelon/metode.
    • blive tryg og sikker i at italesætte svære emner.
    • blive opmærksom på eget sprogbrug.
    • fokusere på et nænsomt, respektfuldt og anerkendende sprogbrug.
    • synkronisere og regulere dig i kontakt.
    • få indblik i betydningen af fosterlivet og de tre første leveår.
    • erfare at selvom spædbørn ikke har sprog, vil de “forstå” budskabet.
    • erfare at alt usagt kan binde energi.
    • blive opmærksom på kroppens sprog.
    • erfare hvor meget kroppen husker.
    • erfare at nogle traumers udtryk kan forvekslet med en diagnose.
    • omsætte teori til praksis.
    • få forståelse for vigtigheden af menneskers livshistorie.
    • sætte hurtigere ind og hjælpe til bedre trivsel og sund udvikling.
    • mærke din egen betydning i samspil med mennesker.
    • du selv kan opnå en dybere indre ro.
    • erfare i hvor mange sammenhænge metoden kan anvendes.
    • udføre spædbarnsterapi og løse op for tidlige traumer hos spædbørn, større børn og voksne.

    Spædbarnsterapiens metode er udviklet af den franske børnelæge og psykoanalytiker Francoise Dolto og hendes elev Caroline Eliacheff. Metoden er, som den praktiseres i Danmark, udviklet af Inger Poulsen og Inger Thormann som har stiftet Dansk Institut for spædbarnsterapi.

    Børns og voksnes traumer kan være opstået i forbindelse med adskillelse fra mor eller omsorgsperson i det tidlige liv, herunder også tab af følelsesmæssig kontakt, chok, tab, smerteoplevelser. I spædbarnsterapien arbejdes også med oplevelser fra fostertilstanden og omkring fødslen.

    Den traumatiske oplevelse er kendetegnet ved, at den har haft en oplevelsesmæssige intensitet, som barnet ikke har kunnet rumme, og som har skubbet barnet ud af dets væren i sig selv og naturlige tillidsfulde forbindelse til verden.

    Selvom barnet ikke bevidst husker den traumatiske oplevelse, sætter den spor i barnets personlighedsudvikling og skaber symptomer.
    Det lille barn kan blive påvirket i forhold til søvn og spisning, være uroligt og have svært ved at slappe af, trække sig fra kontakt og det kan udvikle fysiske symptomer.

    Det større barn eller en voksen udviklingshæmmet kan være bange, trist, aggressivt, urolig, tilbagetrukket. Der kan mangle kræfter til at begive sig ud i verden, have svært ved sociale aktiviteter, have svært ved at lære, have svært ved at knytte sig og der kan reageres med psykosomatiske symptomer som ondt i maven, ondt i hovedet osv.

    Spædbarnsterapien er baseret på den overbevisning, at barnet fødes med sproget i sig, og med evnen til at opfatte og lade sig påvirke af sproget, også fra helt tidligt i livet.

    Det traumatiserede barn er fanget i sine symptomer, og har ikke andet sprog for sin oplevelse end de symptomer, det viser. At sætte ord på, giver barnet mulighed for at traumet bliver en identificeret del af dets liv. Når det der har forhindret en sund udvikling integreres, kan barnets egen drivkraft overtage helingen.

    Når tidlige belastninger og traumer ikke identificeres og afhjælpes, risikerer det at give mange uforklarlige symptomer og problemer i voksenlivet. 

    Læs de rørende eksempler på hvordan dagplejere, sundhedsplejersker, pædagoger m.m. har anvendt metoden og skabt mulighed for en sund og god udvikling for barnet her.

    Uddannelsen er bl.a. relevant for: Pædagoger, specialpædagoger, dagplejere, skolelærere, sygeplejersker, sundhedsplejersker, jordemødre, psykologer, psykoterapeuter, præster, socialrådgivere, sagsbehandlere, læger, psykiatere, familieplejekonsulenter samt forældre og plejeforældre der er nysgerrige på metoden.

    fjer-lille@1x

    Har man en børnefaglig grunduddannelse, kan man arbejde med spædbarnsterapiens metode ud fra her og nu situationer med børnene.

    fjer-lille@1x

    Som psykoteraput eller psykolog kan man naturligvis inddrage spædbarnsterapien i sin praksis og gå tilbage i tidlige traumer. Man kan behandle både spædbørn, større børn og voksne med metoden.

    fjer-lille@1x

    I samarbejde med en psykologi eller psykoterapeut, kan man med en børnefaglig grunduddannelse praktisere spædbarnsterapi, eksempelvis på en behandlingsinstitution eller familiecenter.

    Eksempler på fysiske og psykiske belastninger som kan risikere at sætte sig som traumer.

    Adskillelse fra mor/primær omsorgsperson, tab og savn af følelsesmæssig kontakt.

    Svær/hård fødsel, for tidligt født, kuvøse, svære eller belastende omstændigheder under mors graviditet, miste en tvilling i fosterliv, alkohol/stofmisbrug mens barnet vokser op, anbringelser, adoption, flytning, forældres skilsmisse, dødsfald i familien, sygdom i familien, utrygge forhold og hemmeligheder i familien, fysisk og psykisk vold, en ulykke.

    gfx-3

    Beskrivelse af uddannelsen:

    Undervejs skelnes der mellem spædbarnsterapi som terapiform og anvendelse af metoden i “her og nu” situationer. Du kommer derfor til at tage udgangspunkt i dit eget fagområde, og vil kunne indføre og anvende metoden i dit daglige arbejde.

    Uddannelsen regnes som en efteruddannelse, med et 10 måneders uddannelsesforløb.

    Der ydes supervision under hele uddannelsen.

    Uddannelsen afsluttes med skriftlig opgave, der er relateret til praksis.

    Uddannelsesplan:

    Uddannelsen er opdelt i 8 moduler, hvor modul 1-6 og modul 8 indeholder de 98 lektioner á 45 minutter. Modul 7 er et selvstændigt modul, der indeholder udarbejdelse af en fordybningsopgave på 8-12 sider, som skal godkendes før tildeling af uddannelsesbevis. Modulet er berammet til 30 lektioner.

    Undervisningsdage:

    Undervisningen ligger på hverdage – 2 dage pr. modul og er tilrettelagt som et eksternat forløb.

    Undervisningstid:

    Første dag på hvert modul kl. 10.00-16.00. Dag 2 på hvert modul: kl. 09.00-15.00.

    Tidsrum:

    • Modul 1: mandag-tirsdag, den 30. september og 1. oktober 2019
    • Modul 2: mandag-tirsdag, den 4.-5. november 2019
    • Modul 3: mandag-tirsdag, den 13.-14. januar 2020
    • Modul 4: mandag-tirsdag, den 3.-4. februar 2020
    • Modul 5: mandag-tirsdag, den 2.-3. marts 2020
    • Modul 6: mandag-tirsdag, den 30.-31. marts 2020
    • Modul 7: opgaveskrivning. Dato for aflevering kommer senere.
    • Modul 8: mandag-tirsdag, den 8.-9. juni 2020

    Uddannelsen strækker sig over en periode på 10 måneder. Der bliver etableret studiegrupper, som fungerer løbende gennem hele uddannelsen.

    Uddannelses indhold:

    • Francoise Dolto – teori og arbejde.
    • Spædbarnsterapi belyst ved videoeksempel.
    • Daniel Stern: “Barnets interpersonelle verden”.
    • Tilknytningsteorien (John Bowlby).
    • Video der viser manglende tilknytning.
    • Forskellen på terapi og metode i pædagogisk praksis.
    • Terapi med større børn – teori.
    • Videobelysning af terapi med større børn.
    • Teori – terapi med voksne.
    • Budskabet i terapien og ved brug af metoden i her og nu situationer.
    • Skodsborg modellen.
    • Spædbarnsterapi med døgnanbragte børn.
    • De tidlige anbringelser.
    • Terapi med større børn kombineret med sandplay, belyst med video.
    • Spædbarnsterapi med forældre belyst med video.
    • Samarbejde med andre faggrupper.

    Uddannelsen er en kombination af teori og praksis. Der vil blive arbejdet med video.

    Den teoretiske del består hovedsageligt af indføring i Franscoise Doltos bog “Samtaler om børn og psykoanalyse” Hans Reitzels forlag 1988. Genoptrykt 2010.

    Inger Thormann og Inger Poulsen: “Spædbarnsterapi”. Hans Reitzels Forlag 2013.

    Caroline Eliacheff: “Krop og skrig”. Psykoanalytiker blandt spædbørn Borgen 2002.

    Undervejs tilbydes de studerende supervision ud fra egen erfaring med spædbarnsterapien. I forløbet vil kursisterne komme i egen spædbarnsterapi, udført af en medkursist under supervision.

     

    Fordybelsesopgave

    Efter ca. 84 lektioners undervisning skal den studerende aflevere en fordybnings-rapport på 8-12 A4 sider.

    Rapporten skal beskrive et stykke relevant praktisk arbejde fra egen arbejdssammenhæng, hvor den studerende har anvendt den teori, der er gennemgået på uddannelsen med særlig opmærksomhed på spædbørn og tidlig intervention.

    Derudover skal den studerende demonstrere en grundlæggende forståelse for den gennemgåede teori samt grundbegreber.

    Opgavens emne og problemformulering skal findes inden for den angivne litteraturliste og problemformuleringen skal godkendes.

    Der tilbydes 1 times individuel vejledning pr. deltager. Gruppeopgave er ikke mulig.

    Det afsluttende skriftlige arbejde skal afleveres.

    Det afsluttende skriftlige arbejde evalueres af kursuslederne, Inger Thormann og Inger Poulsen og bedømmes som bestået eller ikke bestået.

    Såfremt en deltager får bedømmelsen ikke bestået, er der mulighed for om – eller genskrivning af dele af opgaven.

    Tegner Ib Spang Olsen

    Økonomi

    Pris

    33.000 kr. excl. moms inklusiv forplejning

    (41.250 kr. inkl. moms)

    Forplejning: begge dage: morgenmad, frokost, fri kaffe og te samt eftermiddagskage.

    (Bruttolønsordning kan evt. indgås med din arbejdsgiver.)

    Tilmelding er bindende og sker efter princippet “først til mølle”,  via mail til Stine Pedersen kontakt@stinepedersen.dk

    Ved  tilmelding skal du fortælle lidt om dig selv (fagligt og personligt).

    Tilmeldingsfrist den 6. september 2019.  

    Senest 14 dage efter tilmelding betales depositum halvdelen af kursusafgiften (20.625 kr. inkl. moms) og resten (20.625 kr. inkl. moms) forfalder til betaling den 27. september 2019.

    Indbetales til Reg: 5039 konto nr: 1463192

    Har du brug for anden ratebetaling så ring og hør om eventuelle muligheder.

     

    Annullering af tilmelding. 

    Ønsker du at annullere din tilmelding eller bliver du forhindret i at deltage, skal dette ske ved at sende en mail til kontakt@stinepedersen.dk

    Ved afmelding inden den 15. august betales 50% af depositum tilbage.

    Ved senere afmelding tilbagebetales depositum og uddannelsesafgift ikke.

     

    Såfremt uddannelsen aflyses af Psykoterapeut Stine Pedersen tilbagebetales det fulde indbetalte beløb.

    Kursussted

    Uddannelsen afholdes på InspirationsCenter Maribo på Lolland, som er et helt særligt kursussted og fristed. En naturskøn ramme, hvor alle kan få følelsen af at kunne slappe af, være nærværende og være sig selv. Her er hyggeligt og trygt, nærmest en hjemlig atmosfære.

    Ønskes der overnatning på InspirationsCenter Maribo, henvendes der direkte på mail ic@icmaribo.dk. Opholdet er for egen regning og betales direkte til InspirationsCenter Maribo. En overnatning koster. ml. 330-530 kr. pr. nat pr. person alt efter delt dobbeltværelse/enkeltværelse eksklusiv opredning og håndklæde.

    Aftensmad kan nydes på spisesteder i Maribo eller omegn. Alternativt er der mulighed for bestilling af aftensmad+aftenkaffe til 150 kr. pr. person.

    Undervisere

    Inger Thormann, psykolog og socialpædagog

    Inger er også underviser, foredragsholder, forfatter og kliniker. Tidligere ansat som psykolog på Skodsborg Observations-og behandlingshjem fra 1982-2012. Medforfatter til en række bøger og har gennem flere år arbejdet med spædbarnsterapi.

    Inger Poulsen er psykoterapeut MPF

    Tidligere gennem 17 år – frem til 1. februar 2014 været leder af Familiehuset i Horsens, som er en psykoterapeutisk dagbehandlingstilbud til gravide med særlige behov samt forældre med spædbørn fra 0-2 år , hvor barnets udvikling er truet.

    Fra 1. februar 2014 har egen selvstændig klinik – “Psykoterapeutklinikken i Jelling” ved Vejle.

    gfx-3

    Primær litteratur:

    • Inger Thormann og Inger Poulsen: “spædbarnsterapi”. Hans Reitzels Forlag 2013.
    • Francoise Dolto: “samtaler om børn og psykoanalyse. Hans Reitzels Forlag 2010.
    • Caroline Eliacheff: “krop og skrig” Psykoanalytiker bland spædbørn. Borgens Forlag 1194.
    • Inger Thormann og Charlotte Guldberg: “med hjerte og forstand.” De tidlige anbringelser. Hans Reitzels Forlag 2003. Kapitel 4 og 5. (bliver sendt som fil). Ønskes bogen, kan den bestilles hos Inger Thormann.

    Sekundær litteratur:

    • Daniel Stern: Det nuværende øjeblik. Reitzels Forlag 2004.
    • Daniel Stern: Spædbarnets interpersonelle verden – et psykoanalytisk og udviklingspsykologisk perspektiv. Hans Reitzels Forlag 2005.
    • Susan Hart og Rikke Schwartz: Fra interaktion til relation. Tilknytning hos Winnicott, Bowlby, Stern og Fonagy. Hans Reitzels Forlag 2008.
    • Susan Hart og Marianne Bentzen: “Jagten på de nonspecifikke faktorer i psykoterapi med børn”. Hans Reitzels Forlag.
    • Bodil Clesson: “Pigen der hoppede ud af sin krop. Dissociation”. Hans Reitzels Forlag 2013.
    • Bruce D. Perry og Maia Szalavitz: Drengen der voksede op som hund”. Hans Reitzels Forlag.
    • Henrik Dybvad: Fostrets og fødslens psykologi – barndom og forældreskab begynder ved undfangelsen. Pregnant Press Forlag.

    Udover den nævnte litteratur vil der i løbet af uddannelsen blive anbefalet litteratur og uddelt diverse artikler. De studerende er selv ansvarlig for anskaffelse af den primær litteratur.

    Til hvert uddannelsesmodul vil der blive sendt den studerende en e-mail, med endeligt program og materiale til det kommende modul.

    Tilmelding

    Adgangskriterier:

    Deltagere skal være i besiddelse af følgende kvalifikationer for at kunne starte på uddannelsen:

    • mellemlang uddannelse, f.eks. lærer, pædagog, plejer, sundhedsplejerske, sygeplejerske, socialrådgiver.
    • socialformidler eller en højere uddannelse, som f.eks. psykoterapeut, læge, psykolog eller anden universitetsuddannelse.

    Tilmeld dig ved at udfylde formularen.

    Krav til ansøgningen:

    Skriv lidt om dig selv, din baggrund og hvad du laver nu. Under emnefeltet skrives spædbarnsterapiuddannelse. Efterfølgende får du en mail retur med godkendelse på din tilmelding herefter har du 14 dage til at indbetale halvdelen af kursusafgiften. Vær opmærksom på at din tilmelding først er endelig godkendt, når pengene er gået ind.