Stressbehandling
Er du ramt af stress eller vil du forebygge stress?
Så få professionel hjælp med det samme, jo før jo bedre, da stress tager til i styrke og bliver mere og mere invaliderende og opslidende for både dit helbred, din livskvalitet og dine omgivelser.
Stress kan opleves meget individuelt
og kan have mange komplekse udtryk.
Den ene pol er depressiv adfærd eller depression, mens andre oplever, at de bliver højaktiverede og har meget svært ved at skabe ro. Ikke sjældent mærker man også en tiltagende angst.
Mange mennesker, der opdager stress eller får diagnosen, er mange måneder eller nogle gange flere år inde i en stresscyklus. Ofte har omgivelser lagt mærke til stressen før den stressramte selv.
Kroppen sender os altid signaler om, at vi er stressede i form af søvnbesvær, ondt i maven eller ondt i livet. Når vi bliver stressede, er det, fordi vi i kortere eller længere tid ikke har lyttet til kroppen.
Oplever du f.eks.
Hjertebanken, hovedpine, svedeture, hyppige infektioner, forhøjet blodtryk, åndenød, muskelspænding, rygsmerter, indre uro, mavesmerter/spændinger, mave-tarm problemer, appetitløshed, vægttab, søvnløshed, træthed, ulyst, nedsat humoristisk sans, grådlabilitet, koncentrationsbesvær, ubeslutsomhed, øget brug af stimulanser, herunder sukker, kaffe, alkohol, øget sygefravær, angst.
Med en kombination af samtale og kropslig tilgang
finder vi vejen til at du nænsomt finder mere fodfæste i din hverdag og i livet. Du kommer til at lære at mærke dig selv indefra og navigere efter de signaler din krop sender dig.
Min praksis er i rolige og idylliske naturomgivelser, men har du ikke mulighed for at komme fysisk, tilbydes forløbet også online.